Vedtægter

Vedtægter for “Lundtofte Borgerforening” 

  • 1. Navn og hjemsted 

Stk. 1. Foreningens navn er “Lundtofte Borgerforening”

Stk. 2. Foreningens hjemsted er Lyngby Taarbæk kommune

  • 2. Formål 

Stk. 1. Foreningens formål er at udøve aktivt medborgerskab og politisk indflydelse til sikring af en bæredygtig udvikling af Lundtofte i pagt med områdets eksisterende værdier udtrykt ved visionen Lundtofte – grøn livskvalitet ved industriens vugge

Stk. 2. Lundtofte skal forblive et attraktivt boligområde i tæt og direkte forbindelse med rekreative naturområder

  • Grøn livskvalitet, æstetik og respekt for Lundtoftes historie og de sammensatte byfunktioner må ikke blive tilsidesat ved byudvikling
  • Grønne områder, der anvendes rekreativt, skal friholdes fra byggeri
  • Vi vil søge at forskønne byrummet med kunst, skulpturer, gavlmalerier og beplantning
  • Historiske bygninger søges bevaret og revitaliseret ved renovering eller ombygning

Stk. 3. Alle større nybyggede ejendomme i Lundtofte bør

  • Have en arkitektur, æstetik og profil, der er tilpasset områdets karakter
  • Søge at opfylde alle moderne standarder for begrønning på både facader og tag, herunder optimere mulighed for at tilføre øgede rekreative værdier til omgivelserne (adgang til grønne tage, grønne terrasser, kunst, legepladser m.v.)
  • Opfylde de væsentligste standarder for bæredygtighed
  • Have eventuel parkering under dæk

Stk. 4. Lundtofte Borgerforening vil gøre sin indflydelse gældende over for Lyngby-Taarbæk kommune og andre relevante aktører i udviklingen af Lundtofte og omegn i overensstemmelse med formålsparagraffen for Borgerforeningen Lundtofte

Stk. 5. Lundtofte Borgerforening vil arbejde for at fremme sammenholdet i Lundtofte igennem arrangementer, møder og ved almen formidling

  • 3. Medlemskreds 

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som kan støtte foreningens formål og i muligt omfang arbejde for foreningens formål

Stk. 2. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud
for hvert regnskabsår. Første gang dog umiddelbart efter den stiftende generalforsamling

Stk. 3. Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket eller ved hjælp af e-mail til foreningens
mailadresse, hvor navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer angives

Stk. 4. Medlemskabet er først gyldigt efter betaling af kontingent

Stk. 5. Medlemskab ophører, hvis kontingent ikke er betalt senest to måneder efter forfaldsdag

Stk. 6. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren. Indbetalt kontingent refunderes ikke

  • 4. Hæftelse 

Foreningens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for foreningens gæld eller andre forpligtelser

  5. Bestyrelse 

Stk. 1. Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på mindst fem medlemmer.  Der skal vælges 2 suppleanter

Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en toårig periode. Hvert år afgår 2 af bestyrelsens medlemmer, første gang ved lodtrækning.  Suppleanter vælges for en etårig periode

Stk. 3. Valgbar er ethvert myndigt medlem af foreningen

Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand og en kasserer

Stk. 5. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter, generalforsamlingens beslutninger og bestyrelsens forretningsorden

Stk. 6. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde. Alle tillidsposter gælder
frem til næste generalforsamling. Såfremt et medlem af bestyrelsen fratræder i utide erstattes vedkommende af en af suppleanterne

Stk. 7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede, herunder formanden.
Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende

Stk. 8. Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af
dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst to medlemmer af bestyrelsen
fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger
efter anmodningen er kommet til formandens kundskab

  • 5. Generalforsamlingen 

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts måned og
indkaldes med mindst to ugers varsel. Indkaldelse kan ske elektronisk gennem e-mail, opslag på foreningens Facebook-side eller SMS

Indkaldelsen skal indeholde redegørelse for eventuelt indkomne forslag fra medlemmer, der skal
behandles på generalforsamlingen

Stk. 3. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Formandens beretning
  4. Regnskabsaflæggelse
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Godkendelse af det af bestyrelsen foreslåede kontingent.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest to måneder efter regnskabsårets udløb, dvs. inden 1. marts, således at medlemsforslag kan medtages på indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Stk. 5. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen

Stk. 6. På generalforsamlingen vælges kandidater til bestyrelsen ved almindeligt flertal blandt de fremmødte

Stk. 7. Øvrige beslutninger træffes ligeledes ved almindeligt flertal blandt de fremmødte.

Stk. 8. Afstemning foregår ved håndsoprækning medmindre bestyrelsen eller mindst to medlemmer kræver skriftlig afstemning. Står medlemmerne lige er forslaget forkastet

  • 6. Ekstraordinær generalforsamling 

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen eller revisor finder det hensigtsmæssigt, og skal afholdes, når mindst 1/4 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab

Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 3 uger

  • 7. Økonomi, regnskab og revision 

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret

Stk. 2. Foreningens medlemmer betaler kontingent. Beløbet fastsættes af bestyrelsen og forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse

Stk. 3. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor. Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen   

  • 8. Tegning og prokura 

Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen disponerer over foreningens midler og varetager dennes tarv på bedste måde. Prokura kan meddeles to bestyrelsesmedlemmer i forening

  • 9. Vedtægtsændringer 

Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen, samt med 2/3 flertal blandt samtlige medlemmer på en efterfølgende urafstemning

Stk. 2. Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på

  • 10. Opløsning 

Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger.
 På den første af disse generalforsamlinger skal beslutning om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages med simpelt flertal

Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål  

  • Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 17 / 5 2017

 

_______________________

Som dirigent:

I Bestyrelsen:

_______________________          _______________________________

_______________________          _______________________________

_______________________          _______________________________

_______________________          _______________________________